Efter 17 måneders tovtrækkeri lykkes det

Efter 17 måneders tovtrækkeri mellem §82, §83 og §100 er det nu slået fast af Ankestyrelsen, at kommunen først bør behandle en ansøgning om fodbehandling efter § 83 inden den kan behandle ansøgningen efter aktivloven §82 og fodbehandling ikke kan høre under §100, da der er tale om behandling. Ankestyrelsen hjemsendte sagen i december 2021 og da Visitationen havde lavet en afgørelse tilbage i juni 2021 på, hvor meget hjælp jeg kunne få til fodbehandling efter §83, så var der ingen udvej for kommunen.

Kommunens forsøg på at kaste mig rundt mellem tre afdelinger i min ansøgning om hjælp til fodbehandling blev en lang sej kamp på trods af hjælp fra borgerrådgiveren og ansøgning om en koordinerende sagsbehandler. Hele vejen i processen blev der set stort på mine behov som borger, at jeg ikke selv kan udføre den del af personlig pleje samt det faktum, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at yde hjælp efter Aktiv Loven §82, der lyder således:

Aktiv Loven §82:

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Herunder skal dette opfyldes:
Kravene til at få hjælp til betaling af sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende er:

• Udgiften skal ikke kunne dækkes af anden lovgivning.
• Borgeren skal ikke have økonomisk mulighed for selv at betale. Kommunen laver en trangsvurdering, hvor opsparing, alle indtægter og almindelige faste udgifter medtages.
• Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet for eksempel lægeordineret medicin, lægeligt anbefalet behandling eller absolut nødvendig tandbehandling (der eventuelt vurderes af en tandlægekonsulent).

Langt hen af vejen forsøgte kommunen at afvise min ansøgning, da min læge ikke kunne lave en henvisning til fodbehandling, fordi jeg ikke kunne passe i én af disse kasser, der er adgangsgivende til fodbehandling med tilskud:

• Nedgroede negle
• Diabetes
• Arvæv efter strålebehandling
• Svær leddegigt
• Svær psoriasisgigt

To gange blev der indhentet en LÆ 125 Statusattest fra min læge, men begge gange blev der ikke stillet relevante spørgsmål. Når spørgsmålet til lægen lyder: Kan Jette få en henvisning til fodbehandling, så er lægens svar klart nej, da jeg som tidligere nævnt ikke har én af de fem ovennævnte sygdomme. To gange beder jeg telefonisk sagsbehandler om at stille relevante spørgsmål – som kan Jette klippe sine tånegle, ordne neglebånd og fjerne hård hud, når hun har en rygskade, kroniske smerter i hele kroppen og nedsat finmotorik i hænder og fingre?

Dét spørgsmål bliver aldrig stillet lægen, men min læge svarer ud over sagsbehandlerens spørgsmål og skriver, at Jette har behov for fodterapi. Allerede i perioden marts til maj 2021 kunne min sag om fodbehandling være afgjort, hvis §82 havde indhentet den LÆ 125 Statusattest, som afdelingen alligevel kom til at indhente senere. Dette skete dog først, da borgerrådgiveren fik alle tre afdelinger – §82, §83 og §100 indkaldt til et fælles møde.

Derefter kom fortolkningen af, hvorvidt fodterapi og fodbehandling er det samme, men en klokkeren afgørelse fra Praktisk Hjælp §83 den 7. juni 2021 beskrev tydeligt, hvad hjemmeplejen kunne tilbyde inden for fodpleje – nemlig ikke noget, som ligner behandling – det skal være ukomplicerede fødder.

Uddrag af afgørelsen på personlig hjælp:

Du skriver, at du ikke er i stand til at klippe negle, smøre dem i creme, fjerne hård hud på tre tæer, ordne neglebånd, fjerne hård hud på hæle, samt du har hæl regner og to negle, der flækker på langs. Du skriver ligeledes, at du ikke er i stand til at udføre ting, der kræver finmotorik, du har en rygskade, og du må ikke vride og bøje uhensigtsmæssigt i ryggen.

Du bevilliges hjælp til fodpleje, dette vil sige hjælp til klip af ukompliceret tånegle x 1 ugentlig.

Du bevilliges et afklaringsforløb ved en rehabiliterende terapeut for afdækning af hjælpemidler til fremepåsmøring af dine fødder.

Du kan ikke bevilliges hjælp til at fjerne hård hud på dine tæer, ordne neglebånd, fjerne hård hud på hæle, ordne dine hælrevner eller ordne dine negle, der flækker på langs. Dette er omfattet af fodbehandling.

Begrundelse for afgørelsen:
Du er kendt med en rygskade, hvilket giver dig daglige smerter. Du kan ikke holde dine arme så langt ud fra kroppen og du mister kraften i dine fingre. Du kan ikke stå med armene over skulderhøjde. Du er ikke i stand til at udføre ting, der kræver finmotorik.

Negleklip:

Du bevilliges hjælp til klip af ukompliceret tånegle. Dette jf. Servicelovens §83, da der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig fodbehandling. Almindelig fodpleje kan omfatte klipning af ukompliceret negle samt cremesmøring.
Du skriver i din ansøgning, at du har to negle der flækker på langs. Samtidig skriver du, at der ikke blot er tale om almindelig klip af negle, da du har diverse problemer med dine negle. Her vejledes du til på eget initiativ at kontakte en fodterapeut der udfører fodbehandlinger, såsom fjernesle af hård hud på tæer og hæle, ordne neglebånd, hæl revner samt negle, der flækker på langs.

Cremepåsmøring:

Du bevilliges et afklaringsforløb med en rehabiliterende terapeut, hvor det skal afdækkes, om du kan anvende et hjælpemiddel, som f.eks. en cremepåsmører til dine fødder. Den rehabiliterende terapeut vil kontakte dig.

Terapeuten kontakter mig og jeg forhører mig, hvilke hjælpemidler, der er tale om. Det som jeg kan tilbydes er en svamp på et langt skaft, hvor jeg stadig skal bøje i ryggen for at gnide creme rundt på mine fødder. Jeg har ikke kræfter i hænderne til at holde ved skaftet. Påsmøre hjælpemidlet minder om det, som man får udleveret til at vaske fødder med. Resultatet er, at der sidder mere creme på svampen end der gør på fødderne og det kan jeg ikke bruge til noget.

Jeg takker derfor nej til at få udleveret det omtale hjælpemiddel, da det ikke imødekommer mine behov og afhjælper mine begrænsninger.

I afgørelsen finder jeg ikke, at kommunen overholder sin oplysningspligt, når den vejleder mig til, at jeg selv skal kontakte en fodterapeut og dermed selv betale for fodbehandling. Pågældende visitator kender min situation og burde have henvist mig til §82. Ligeledes ville jeg komme til at betale fuld pris for fodbehandlingen selv om kommunen vil stå for negleklip på nogle af mine tånegle hver uge.

Da jeg modtager ovenstående afgørelse på personlig pleje §83 er min afgørelse fra maj til behandling i Ankestyrelsen under §82, men jeg har i samråd med borgerrådgiveren blot blevet ved med at ansøge §83 og §82 i hele forløbet, så der har været krydsansøgninger.

Jeg finder ikke, at kommunen i denne sag har overholdt Retssikkerhedsloven §10. Her fremgår det, at myndigheden har ansvaret for at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Ligeledes finder jeg heller ikke, at kommunalbestyrelsen opfylder sin pligt med at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses og den måde opgaverne udføres på jvf. Retssikkerhedsloven §15 og §16.

Det vigtige i denne sag om fodbehandling er, at jeg får bevilliget fodbehandling selv om jeg ikke har en konkret henvisning fra lægen. Fra Vejledning nr. 10309 af 20. december 2016 (Vejledning om hjælp i sælrige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10a i lov om aktiv socialpolitik) afsnit 26 fremfår det, at kravet om, at behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, som hovedregel vil være opfyldt, hvis behandlingen er lægeligt dokumenteret. Der er ingen krav i lovgivningen om, at man alene kan få hjælp, hvis der foreligger en henvisning, altså en lægelig dokumentation.

Du behøver med andre ord ikke accepterer, at kommunen afviser din ansøgning til fodbehandling med, at der ikke foreligger en henvisning til fodbehandling fra lægen. Kommunen må indhente en LÆ 125 omkring dit behov for fodbehandling.

Ligeledes bør du heller ikke acceptere, at kommunen forsøger at afvise din ansøgning med påskud om, at man via §82 kun giver hjælp en enkelt gang – og ikke løbende. Du har altid mulighed for at søge igen, når dit behandlingsforløb er slut.

Jeg finder, at Ydelsesservice langt tidligere i forløbet burde have anmodet om en statusattest fra en fodterapeut og ikke 16 måneder inde i forløbet, da det er mere relevant oplysningsgrundlag.

Ønsker du at søge om vederlagsfri fodbehandling vil jeg anbefale følgende:

• Find ud af rådighedsbeløbet i din kommune – kontakt Ydelsesservice (søg aktindsigt om nødvendigt)
• Find ud af dine faste og rimelige omkostninger – husleje (- evt. boligstøtte), indboforsikring, el, varme, vand, medicin, telefon/internet (Mariagerfjord Kommune sætter nu dette samlet til at være 89 kr. pr. måned), evt. børnebidrag, bil (lån eller leasingsomkostning) og bilforsikring samt vægtafgift, hvis dette er nødvendig for dig på grund af din funktionsnedsættelse. Ulykkesforsikring og hundeforsikring anses ikke som nødvendige, med mindre det er en servicehund du har
• Oplys dine formueforhold (indestående i bank, værdi bil mv.)
• Modtager du Merudgifter §100 medregnes disse ikke
• Ansøg Praktisk Hjælp §83 om fodbehandling (ikke pleje) og anmod kommunen om at indhente en LÆ 125 statusattest fra din læge
• Bestil en tid hos din læge og fortæl om dine udfordringer, så er lægen opdateret, når anmodningen kommer
• Sig ja tak til rehabiliterende forløb og vær tydelig med dine udfordringer og begrænsninger
• Når du får afslag på §83, fordi der er tale om behandling, så ansøger du §82 og anmoder om, at der indhentes en statusattest fra en fodterapeut. Dette bør Ydelsesservice lave en bevilling på, så det er omkostningsfrit for dig. Medsend dokumentation på dine faste og rimelige udgifter samt kommunens rådighedsbeløb
• Selv om der siges, at der er tale om et skøn, så bliver der udelukkende set på rådighedsbeløbet og du skal forvente et afslag, hvis du ikke er meget tæt på beløbet eller under

 

Afslutning
Det har været en lang og hård proces, som har været unødvendigt og endnu engang peger på, at der i kommunen er taget en ledelsesholdning til, at lige meget, hvad der bliver søgt om – på trods af principafgørelser fra Ankestyrelsen, lægelig dokumentation og borgers funktionsevne og generelle situation og helbred – så skal svaret være nej. Holdingen er kort og godt – går den, så går den! Og jeg ved, at langt de fleste borgere havde givet op efter de første par afslag, hvilket tydeligt er målet.

I Ankestyrelsens principafgørelse 33-16 om fodpleje – fodbehandling – personlig pleje – sundhedslovgivningen fremgår tydeligt resultatet af dette sagsforløb:

Fodpleje § 83 er almindelig fodpleje – klip af tånegle og påsmøring af creme

Er der tale om behandling er det sundhedslovgivningen – fodbehandling kan bl.a. være omfattet af regelmæssig beskæring ved en fodterapeut

Kommunen skal dog være opmærksom på, at borgeren kan være berettiget til Aktivlovens regler i forhold til de udgifter, som ikke kan dækkes af sundhedslovgivningen

Kommunen har selv vedhæftet principafgørelsen til flere breve og afgørelser, men forstår åbenbart ikke at læse den.

Det er naturligvis en stor lettelse, at det til sidst lykkes at komme i mål og jeg kan få afhjulpet nogle af mine daglige udfordringer. Det betyder en masse for min livskvalitet og mit sociale liv.

Mariagerfjord Kommune – det kan gøres bedre! Og det har jeg tænkt mig at hjælpe jer med.

 

For nørderne denne tidslinje:

• september 2020 ansøger jeg om Merudgifter §100, herunder fodbehandling
• december 2020 forhører sagsbehandler om der må videregives oplysninger til Visitation
• januar 2021 igangsættes et rehabiliterende forløb med fysioterapeut for at afdække behov
• januar 2021 får jeg mundtlig tilbudt at få klippet mine tånegle og smurt fødder med creme
• februar 2021modtager jeg partshøring fra Ydelsesservice § 82 med påtænkt afslag, pga. manglende lægehenvisning
• marts 2021 modtager jeg afslag på fodbehandling fra Ydelsesservice §82, da det ikke er helbredsmæssigt velbegrundet (kommunen har ikke bedt om statusattest fra min læge trods jeg opfordrer hertil to gange) og kan dækkes af §83
• marts 2021 borgerrådgiveren tager kontakt til Ydelsesservice (Enkelt Ydelse), Visitationen §83 og Handicap §100 for at få afholdt et fælles møde omkring fodbehandling
• april afholdes der fælles møde vedr. fodbehandling med borgerrådgiver, der besluttes at indhente en LÆ 125 Statusattest
• maj 2021 får jeg for anden gang afslag på fodbehandling efter §82
• juni 2021 klager jeg over afslag på fodbehandling §82
• juni 2021 afgørelse personlig pleje §83 – fodbehandling tilbydes – ukompliceret tånegle kan klippes hver uge, afklaringsforløb bevilliges for afdækning af hjælpemidler til påsmøring af creme på fødder. Der kan ikke bevilliges hjælp til at fjerne hård hud, ordne neglebånd, ordne hælrevner eller negle, der flækker på langs. Dette er omfattet af fodbehandling.
• juni 2021 genvurdering og afslag fastholdes på fodbehandling § 82 fastholdes og sendes dermed i Ankestyrelsen
• september 2021 modtager brev fra Visitationen omkring fodbehandling §83 – uklart om det er en partshøring, afgørelse eller afslag
• september 2021 klager over Visitationens brev med krav om, at fodplejebehandling behandles i Ankestyrelsen under §83
• oktober 2021 modtager brev fra Visitationen omkring fodbehandling §83 – stadig uklart om det er en partshøring, afgørelse eller andet
• december 2021 modtager Ankestyrelsens afgørelse – hjemsendes til behandling først under §83 og derefter §82
• december 2021 Ydelsesservice ringer og ønsker afklaring på, hvorvidt jeg har behov for bil
• december 2021 Ydelsesservice sender anmodning om LÆ 135 – først muligt at få en tid hos lægen på 60 min. den 2. februar 2022
• december 2021 borgerrådgiver ringer og oplyser, at Ydelsesservice vil bruge afgørelsen tilbage fra 7. juni §83 og derefter træffe afgørelsen efter §82 i forhold til fodbehandling
• februar 2022 beslutter Ydelsesservice sig for, at det vil være relevant at få en fodterapeut til at se på mine fødder – konsultation bevilliges
• februar 2022 Ydelsesservice modtager statusattest fra fodterapeut med en omfattende beskrivelse af mine fødders problematikker
• februar 2022 Ydelsesservice ringer og oplyser, at der forventes at bevillige mig 6 måneder af gangen, afhængig af om jeg har behov for bil eller ej
• februar 2022 LÆ 135 slår fast, at jeg har behov for bil
• februar 2022 modtager påtænkt afslag fra Ydelsesservice, da mit rådighedsbeløb ligger på 3.600 kr. og det i Mariagerfjord Kommune må ligge på 3.200 kr. Afdelingen skønner derfor, at jeg selv kan afholde udgiften på kr. 445 pr. måned på trods af, at jeg har behov for bil
• februar fremsender jeg mit svar til påtænkt afslag med forhøjet el-regning samt mine udgifter til græsslåning – rådighedsbeløb var hermed på 2.500 kr.
• februar 2022 modtager jeg afgørelse med bevilling af 12 stk. fodbehandling
• februar 2022 ringer jeg og takker sagsbehandler i Ydelsesservice for at træffe en hurtig afgørelse og undskylder for at kalde ham en langsom snegl i forhold til at genbehandle klager og afgørelser