Seniorrådets Ældrekonference i Hobro

Seniorrådets Ældrekonference i Hobro “Samskabelse og meningsfuld velfærd”

I dag afholdt Seniorrådets dets Ældrekonference i Hobro Idrætscenter, som de normalt gør hvert år. I år var det også en lille charmeoffensiv for at fortælle om, hvad Seniorrådet laver samt skaffe kandidater til det kommende valg, som afholdes sammen med kommunalvalget den 16. november i år.

Der deltog 66 personer i konferencen, hvoraf tæt på en tredjedel repræsenterede kommunen i form af sekretærer, fagchefer, personale fra visitationen samt foredragsholdere og det nuværende Seniorråd m.v. Der var en del repræsentanter fra Ældre Sagen bl.a. fra Arden og Hadsund og resten var såkaldte almindelige borgere, så konferencen nåede ikke helt sit mål om 100 deltagere, som der var plads til.

Dagen blev åbnet af formanden for Seniorrådet – Jens Peter Ellefsen, som bød velkommen og gav ordet til borgmester Mogens Jespersen.

 

”I skal selv lave det halve!”

Borgmester Mogens Jespersen talte om, at det betyder meget for kommunen at have et aktivt Seniorråd og det er dejligt, at være tilbage efter Coronaen.

Mogens Jespersen ser, at flere ældre er en dejlig stor ressource, men også en udfordring for kommunen, fordi der bliver større brug for hjælp. Han mener ikke, at ældre vil finde sig i dårlig service fra kommunen og at det er vigtig inden for ældreplejen, at der findes et samarbejde mellem borgere og kommunen.

Mogens Jespersen fortæller, at kommunen har ansat en fællesskabskoordinator, som kan hjælpe de ældre med ikke at blive glemt og dermed ikke blive ensom og opfordrer forsamlingen til at kontakte fællesskabskoordinatoren, såfremt man kender nogle, som er alene og har brug for hjælp.

Borgmesteren slutter sin velkomsttale på 10 min. af med kort at tale om fællesskab/samskab og siger, at hvis I selv laver det halve, så virker det dobbelt så godt!

 

Herefter var der et oplæg på godt en time fra Nis Grøager Madsen, som er forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent. Han har brugt de sidste seks år på ”Samskabelse” – meningsfuld velfærd, har arbejdet for bibliotekerne og kommuner og skrevet bøver om det meningsfulde, det er at hjælpe med at få samfund til at vokse – særligt i de små samfund lykkes det.

https://www.nisgmadsen.com/

”Samskabelse – meningsfuld vælfærd”

Generelt ser Nis Grønager Madsen hele snakken om samskabelse, som et nødråb fra det offentlige, da det i fremtiden vil blive en udfordring med mængden af ældre, som får brug for hjælp fra det offentlige. Dermed rækker kommunerne ud efter hjælp fra borgerne, men kun inden for nogle områder.

Bøllestreger

Nis Madsen kommer med eksempler fra Fredericia Kommune, hvor han har arbejdet som konsulent for kommunens 4.000 ansatte. Så længe der var tale om hjælp til indsamling af skrald med borgernes hjælp og bogdeling, hvor borgere kan sætte deres brugte bøger i en kasse/skab, som andre frit kan tage, så er der ingen som øffer. Men da en ældre borger besluttede sig for at hjælpe kommunen med at veligeholde gamle vejskilte, som han pillede ned og malede op, så blev han indkaldt til en kammeratlig samtale på kommunen, for det blev for meget selvhjælp for kommunen. Eller da nogle ældre borgere klippede kommunens hæk og fjernede ukrudt på offentlige arealer, fordi de mente ikke dette syn kunne møde turister, der ankom med krydstogtskibene, ja så var det også i overkanten af, hvad det offentlige vil acceptere. Det er også det, som Nis Madsen kalder bøllestreger og dem har vi jo også haft i Hobro, hvor bl.a. grædemuren ved Brogade blev malet i kvikke farver af en borger, der dog blev dømt til at beltale for at få ”grafittien” fjernet.

Nis Madsen ville med sine eksempler belyse, at vi som borgere rigtig gerne vil hjælpe og give en hånd med og det ser han, som en forståelse for, at vi er en del af det samfund, som vi befinder os i. Han indrømmer, at der er tale om et kompleks problem, som ikke har en løsning i forvejen. Her nævner han fællesskabskoordinatoren og ensomheden – vi kan ikke løse det selv, så det er en mulighed at få hjælp til ikke at være ensom. For ensomhed skaber også andre problemer, som at borgere f.eks. bliver syge, både fysisk og psykisk og det er der belæg for forskningsmæssigt. Det er også et faktum, at ensomhed er tabu og her drager Nis Madsen ”Hus forbi” ind i sit oplæg, fordi han finder det fantastisk, at organisationen kan motivere nogle, som er alene, uden bopæl, misbruger mv. til at stå og sælge aviser og det mener han er fordi, at de ved at sælge avisen får en funktion, de bliver set og kan hilse på folk og ikke blot sidde foran butikkerne og tigge.

Sundhed

Nis Madsen kommer ind omkring sundhed og bl.a. genoptræning, hvor det ofte ses, at når borgere bliver overladt til sig selv efter genoptræningen fra en indlæggelse f.eks., så går der ikke længe inden de ikke er motiveret herfor og derfor kommer de ind i en dårlig cirkel. Der er ikke nogle, som ringer efter dem, når de ikke dukker op og det er fordi, de ikke har et fællesskab.

Dette lykkes at lave med en række KOL patienter, hvor man godt kunne se, at det ikke var så fantastisk at skulle komme i et almindelig træningscenter og så ”kun” kunne gå på løbebåndet eller holde mange pauser. Derfor satte man nogle af KOL patienterne til at stå for træningen (efter undervisning) og de fik deres eget træningscenter og kunne skubbe lidt på hinanden – med andre ord, så fik de fællesskab, fordi de havde de samme udfordringer.

Nis Madsen mener at frivilligheden rummer muligheden for, at man går fra ydelsesmodtager til også at være ydelsesgiver. At være ressource person gør den forskel for den enkelte, men mange skal med for at løse de komplekse problemer og det er et arbejde, som er kontinuerligt.

All you can eat

Nis Madsen beskriver kommunerne som All You Can Eat- kommuner, og det er nogle gang det, som vi gør, når borgerne skriger på service – service og service. Det sænker kvaliteten over tid, fordi der er grænse for, hvor meget service man kan give for det samme beløb. Det er dog både borgere og kommuner, der skaber dette fænomen.

Jubel-idiot

Nis Madsen beskriver sig selv som en jubel-idiot, fordi I hans verden kan det hele lade sig gøre, hvis man blot ser muligheden i det. Det siger han bl.a. i spørgerunde, hvor nogle af deltagerne stillede spørgsmål om, hvorvidt det var i orden forsikringsmæssigt, at skulle køre andre borgere rundt i mini-busser. Lige som han mente, at Ældre Sagen i Arden sagtens kunne varetage at sørge for transporten af en dement fra plejehjemmet, så vedkommende kunne deltage i Ældre Sagens aktiviteter.

 

Seniorrådet havde også inviteret ældrepolitisk konsulent ved Ældre Sagen, Rikke Sølvsten Sørensen, til at lave oplæg omkring kommunens Kvalitetsstandarder.

Rikke Sølvsten Sørensen
Rikke Sølvsten Sørensen er tidligere visitator i KBH., hjemmesygeplejerske og har også arbejdet inden for Socialstyrelsen. Nu er hun ældre politisk konsulent ved Ældre Sagens sekretariat i København.

Kommunens kvalitetsstandarder
Rikke Sølvsten Sørensen gennemgik kommunens kvalitetsstandarder og derunder værdihgedspolitik, praktisk hjælp, personlig pleje, mad på plejehjem og sluttede af med lidt om fremtiden.

Omkring værdighedspolitikken i kommunen påpegede Rikke Sølvsten en helt masse modsætninger. Bl.a. slog hun ned på det med at mestre sit eget liv og velfærdsteknologi, da hun ikke mener, at man kan yde omsorg bag en skærm eller påtvinge borgere, at de skal kunne tage støttestrømper på selv, på trods af diverse hjælpemidler, såfremt de er så svage og syge, at det ikke kan lade sig gøre. Her stiller hun spørgsmål ved om selvhjulpenhed er en forudsætning for selvbestemmelse ligesom hun stiller spørgsmål ved om værdighed kun er for de aktive og deltagende borgere?

Personlig pleje

Rikke Sølvsten havde masser af spørgsmål til områder, som ikke er nævnt i kommunens kvalitetsstandarder omkring personlig pleje – er det muligt at få neglelak på, at få make-up på, at få plejet fuldskæg og få sat hår?
Hertil havde hun, hvad lovgivningen på området siger – nemlig ”Plejen og omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres særlige behov, så den enkelte kan leve et værdigt liv”. Hertil kunne hun godt have tænkt sig svar på, hvilke ydelser kommunen tænker på, når den har skrevet således: ”Når der er mulighed for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med ydelser eller leverancer, vil dette kunne bringes i anvendelse”.

Praktisk hjælp

Rikke Sølvsten stillede spørgsmål til, at kommunen skriver, at man ikke kan få hjælp, såfremt man har gæster. Skal borger så sende rengøringen hjem, såfremt borgers datter kommer uanmeldt på besøg?

Plejehjem

Rikke Sølvsten fandt det i den dyre ende, at kommunen kræver næsten fuld lovlig ydelse for borgere på plejehjem for forplejning. Det maksimale beløb der må opkræves fra borger for fuld forplejning er 3.834 kr. i 2021 og her ligger kommunen på 3.753 kr. Rikke påpeger, at kommunen ikke må tjene penge på maden og undrer sig over, at ældre mennesker kan spise for 125 kr. om dagen, når der er tale om stordrift. Dertil kommer såkaldte tilvalgspakker som f.eks. tøjvask og toiletartikler. Ligeledes her stiller Rikke Sølvsten spørgsmål ved, om der er tale om værdig økonomi.

Fremtiden

Rikke Sølvsten havde beregninger med fra Danmarks Statistik, hvor antallet af ældre over 80 inden for de næste ti år vil stige med 58% i Mariagerfjord Kommune.

Ligeledes havde hun beregninger for hjemmehjælp med, der viste, at i perioden 2010-2021 faldt antallet af ældre over 80 år, som modtog hjemmehjælp med 26%, hvor det på landsplan var 14%.

Det ugentlige antal hjemmehjælpstimer pr. person faldt i samme periode med 35%, hvor det på landsplan også var 14%.

Rikke Sølvsten stillede herefter et meget relevant spørgsmål, som lød – hvorledes vil kommunen takle udfordringen med flere ældre, som også vil kræve mere pleje?

Bager rævekager og smører glasur på

Rikke Sølvsten har i sin funktion af visitator selv været rigtig god til at bage rævekager og smøre glasur på, som hun beskriver det. Med andre ord, det ser rigtig flot ud (glasur), men det er det ikke, når man kommer ind til kagen. Derfor fik Seniorrådet også det, de havde bedt om – nemlig at hun ikke skulle ligge fingre imellem og bare gå til den!

Derfor ser hun ikke, at der er sammenhæng mellem værdighedspolitikken og ældreplejen i kommunen og der er alt for mange mangler i kvalitetsstandarderne – med andre ord, alt for meget borger selv skal finde ud af, hvis det i det hele taget er muligt. Og så havde Rikke Sølvsten én vigtig opfordring – klag og bed om aktindsigt!

Både Seniorrådet, som godkender kvalitetsstandarderne, og kommunen fik travlt med at sige, at de ville tage punkterne med i deres videre arbejde. Ligeledes fik Jan Andersen, Udvalgsformand for Sundhed og Omsorg, rigtig travlt med at forsøge at pynte på de huller, som Rikke Sølvsten havde fundet i Kvalitetsstandarderne, så meget at formanden for Seniorrådet måtte stoppe ham på grund af tiden.

 

Dagens sidste oplæg var fra fagchefen for Sundhed og Ældre, Michael Bredahl Tidemand

Fagchefen viste videoklip af hjemmeplejens håndtering af medicin hos borgerne samt hvilken glæde det kan give en dement at have besøg af en af kommunens tre sangterapeuter.

Ligeledes var der statistik på kommunens sundhedsklinikker, som nu består af otte fordelt i kommunen, hvor der i første halvdel af 2018 var 69 besøg og i 2021 2.525 besøg.

Michael Tidemand havde også noget med fra kvalitetsstandarderne, hvor kommunen ønskede en samlet rettesnor, hvor borgeren skal opleve ældreplejen, som værende, at man får den nødvendige hjælp og bliver lyttet til.

Michael Tidemand kom også ind på netværkskoordinatoren, at kommunen har et pårørende samarbejde og der skal være sammenhæng i plejen samt kommunen har fokus på det praktiske.

Herefter kom formand for Seniorrådet Jens Peter Ellefsen på banen og fortalte om, hvad Seniorrådet lavet, hvordan man kunne stille op til valget og hvordan det foregår og herefter takkede han for fremmødet.

 

_____________

Jeg har i dag været med til ovenstående møde for at repræsenterer alle de, som ikke kunne komme – syge, plejehjemsbeboere, handicappet og de mange ældre, som ikke er friske og rørige.

Dagens møde havde nok en dagsorden, og det var at få fokus på Seniorrådet og det kommende valg, men det havde i den grad også en skjult dagsorden og det var at præge de fremmødte til, at de skal klare sig selv og hjælp hinanden, og der var ingen klare udmeldinger om, hvor den private hjælp skulle ophøre og kommunen tage sit ansvar.

Jeg sad bl.a. til bords med Nis Grønager Madsens og efter hans oplæg spurgte jeg ham om, hvad alle de – som han ikke nævnte i sit fine oplæg – skulle gøre? De syge, de handicappet og de som ikke var kvikke og rørige. Derefter var han ikke interesseret i at tale mere med mig og forlod bordet.

Jeg havde følgende spørgsmål til fagchef Michael Bredahl Tidemand:

• I siger i kommunen, at I har fokus på det praktiske, hvornår tager visitationen så ja-hatten på? Der bliver ikke lyttet til borgerne og deres behov bliver ikke løst. Der bliver sagt nej inden visitationen har udredt borgers udfordringer
• Bekæmpelse af ensomhed – gælder det kun borgere over 65?
• Hvornår begynder det pårørende samarbejde? Jeg har nemlig en far der er cancer syg på 10 måned og jeg har ikke hørt noget til det endnu… men jeg bor måske i udkantskommunen…
• I ønsker sammenhæng i plejen – så fortæl mig, hvorfor der kommer to sygeplejersker ud til samme borger i løbet af én dag, det er ikke effektivt efter min mening

Michael Bredahl Tidemand gjorde opmærksom på, at dette ikke var det, som hans indlæg drejede sig om. Jeg fik dog svar på, at bekæmpelse af ensomhed ikke kun var for borgere over 65 – men det er deltagerne jo i dag – hvorefter jeg fik et visitkort fra leder Tommy Sørensen fra Frivilligcenter Mariagerfjord.

Der var andre borgere, som heller ikke fik svar på deres spørgsmål – bl.a. om, hvor meget der indtil videre er brugt på klippekortsordningen i år. Dette mener kommunen ikke er mulig at svare på, da de på plejehjemmene vist skriver borgernes halve timer op i en bog…..

Ligeledes ingen svar til den borger, hvis mor på over 90 var visiteret til 10 min. rengøring…

Efter mødet er jeg blot endnu mere sikker på, at der er brug for den service, som jeg vil tilbyde folket i Mariagerfjord Kommune – for oplysningspligten og værdigheden er man ligeglad med på Rådhuset.

Tog nogle af de mange kommunal ansatte deltagere deres job seriøst, så burde nogle af dem have henvendt sig, for at finde ud af, hvorfor jeg ikke har fået tilbudt pårørende samarbejde samt en snak om de andre ting, som jeg bragte på banen.

Der er desværre langt fra det kommunale skrivebord og ud til den enkelte borger, det var helt tydeligt i dag.

Jeg har nu følgende opgave i forhold til mødet:

At bede om aktindsigt på antalt brugte timer inden for klippekortsordningen.

Alle borgere, som er visiteret til hjælp fra kommunen  – f.eks. også klippekort – har en kalender, som er knyttet til visitationen og når en opgave er udført – f.eks. rengøring, tøjvask eller klippekort, så bliver faktureringen gennemført.

Hvordan skulle man ellers kunne holde øje med de to mio. kr. der er afsat til klippekortsordningen i 2021?

Update – søgt om aktindsigt den 4. oktober 2021

At holde mere øje med Seniorrådets arbejde

Der var uden tvivl flere fra Seniorrådet, som krummede tæer, da Rikke Sølvsten dumpede kommunens kvalitetsstandarder og på trods af formandens ihærdige forsøg på at overbevise forsamlingen om, at rådet er uafhængig og bliver lyttet til af kommunen, så kan man jo undres over, at fagchef Michael Tidemand er med til hvert møde.

Jeg håber, at det nye Seniorråd vil være mere kritisk og måske få hjælp udefra næste gang kvalitetsstandarderne skal godkendes. Her vil Rikke Sølvsten være en oplagt mulighed.

Med venlig hilsen

Jette Veggerby

Se billeder fra dagen på min facebookside HER.