Apoteket Fyrkat fik hindbærsnitter
Den 13. november 2020 fik Hobro et nyt apotek i samme bygning som Netto – den sydlige ende af Hobro. Det er der rigtig mange kunder, som er glade for, da der er nem parkering lige uden for døren og det ikke er nødvendigt at skulle i gågaden i centrum af byen for at hente medicin.
Det var dog ikke planen, at apoteker Lars Lundager Walmar ville have sin tredje filial i samme bygning som Netto. Apoteket skulle have lagt i en del af det gamle Jem & Fix, som også huser Meny og Skousen, men Mariagerfjord Kommune forbød opdeling af lokalet. Til de som ikke bor i byen, så står det tomme lokale i Meny bygningen dog til udlejning – men åbenbart ikke for et apotek.
Det var ikke det eneste, som Lars Walmar fik udfordringer med – planen var også at lave en drive-in til udlevering af recepter til de som måtte have behov derfor. Hvorvidt dette bliver til noget er endnu uvist.
Hos Apoteket Fyrkat modtager man en udsøgt service – altså en service ud over det forventede – og derfor var jeg i dag forbi med hjemmelavet hindbærsnitter i nyt design til personalet.
Tak for at åbne et apotek i Hobro. Tak for altid seriøs vejledning. Tak for de mange smil. Særlig tak for den nemme p-plads!
Du finder apotekets hjemmeside her.