Høringssvar budget 2022-2025 Mariagerfjord Kommune

Undertegnet afgiver svar som stifter af gratis- og lokal tjenesten ”Bogerer vs Mariagerfjord Kommune”.

Undertegnet er høringberettiget ved at være borger i kommunen samt at repræsentere borgere inden for Handicap, Sundhed og Omsorg og Arbejdsmarked.

Høringssvaret vedrører følgende punkter:

• Budgetudfordring på handicap området
• Analyse af håndtering af demografisk udvikling på ældreområdet
• merudgifter til forsørgelse i hjemmet og tabt arbejdsfortjeneste
• kørsel til læge og speciallæge
• Reducere serviceniveau for borgere henvist til CKU
• klippekort på botilbud
• revisitation til ”let adgang til lettere støtte”
• revisitation af pædagogisk støtte efter §85 og nedsættelse af serviceniveauet
• besparelse på dækning af merudgifter som følge af nedsat funktionsevne
• kvalitetsløft af ældreområdet gennem øget nærledelse
• Sundhedsfaglig rådgivning

 

Generelt vil de ovennævnte punkter have negativ indvirkning på mange borgere i Mariagerfjord Kommune. Borgere  som allerede er udsatte i form af at have psykiske diagnoser, være demente, have et sygt barn, være uden job, være syg, have nedsat funktionsevne, bo på et botilbud, have senhjerneskade eller i det hele taget blot være ældre.

Det er tydeligt, at ikke alle grupper i Mariagerfjord Kommune fortjener at indgå i ”det gode liv” og det er meget bekymrende, at det er den holdning Byrådet ønsker at arbejde ud fra.

Nogle af punkterne er modstridende med Byrådets pejlemærke og det vil være en kortvarig besparelse, da det på længere sigt vil kræve en økonomisk indsats at få samlet den store gruppe af borgere op, som bliver overladt til netværk de ikke har og familie, som ikke kan eller ønsker at tage sig af borgers daglige udfordringer og livskvalitet.

Det er ligeledes bekymrende, at Byrådet ønsker at sænke serviceniveauet på flere områder, da der stadig er en lovgining, der skal overholdes og det vil gå ud over borgernes retssikkerhed.

Byrådet ønsker at ansætte flere i administrative stillinger samt flere ledere, men det kunne være ønsket i stedet, at de ansatte var kvalificeret til det job de skal bestride samt der i stedet blev arbejdet med effektiv sagsbehandling. Det er utroværdigt, at der er sager, som inden for Handicap og Sundhed og Omsorg skal tage halvandet år for ikke at nævne sager i Jobcentret, som for de fleste tager langt over fem år.

Det vil være ønskeligt, at der blev brugt ressourcer på at ansætte kvalificeret personale, efteruddanne personalet samt der blev arbejdet på at have en holdning om faglig stolthed.

Gruppen af borgere, som har brug for hjælp bliver større og det er ikke kun ældre. Det er ikke noget Byrådet kan skrive sig ud af i fine rapporter eller afslag på afslag til borgere, der søger om hjælp. Der skal en fornyet tankegang til og budgetforslaget langer på de fleste områder ud efter de svage i kommunen.

Er det virkelig det bedste I kan gøre?

 

Med venlig hilsen

Jette Veggerby

 

Budgetudfordring på handicap området

Argumentet for at tilføre 500.000 kr. i årene frem er for at undgå, at sags antallet for rådgiverene på området, ikke når et uhensigtsmæssigt niveau.

Der bliver givet alt for mange afslag, som ender i Ankestyrelsen, hjemsendes og skal revurderes, fordi ”det er lidt sjovt at se, hvad Ankestyrelsen siger til den”. Kommunen har heller ikke de bedste statestikker i Ankestyrelsen ”Danmarkskort”, men der bliver ikke arbejdet ud fra Ankestyrelsens principafgørelser og dette er meget ressourcekrævende for afdelinger som Handicap, Sundhed og Omsorg samt Enkeltydelse.

Dette løser på længere sigt ikke de udfordringer kommunen har på disse områder med overskridelse af sagsbehandlingstider samt manglende retssikkerhed for borgerne. Det vil ikke være populært, men der skal ses på effektiviten samt arbejdsmåde i de nævnte afdelinger.

 

Analyse af håndtering af demografisk udvikling på ældreområdet

”…færre ressourcer og færre hænder skal løse den samme opgave.”

Igen er jeg af den opfattelse, at der skal effektiv sagsbehandling til og færre ressourcer og hænder er en prioritering, som laves af Byrådet og som Ankestyrelsen påpeger, så må kommunen omprioritere i sine budgetter, såfremt serviceniveauet er så lavt, at lovgivningen på de enkelte områder ikke overholdes.

Det er med andre ord Byrådet, som har bestemt, at der skal være færre ressourcer og det vil være skuffende, såfremt analysen påpeger, at det bliver teknologi, der skal tilbydes til de ældre (og de som har brug for pleje samt diverse hjælp). En skærm eller en sms dækker ikke borgers sociale- og omsorgs behov.

 

Merudgifter til forsørgelse i hjemmet og tabt arbejdsfortjeneste

”Det er lovbestemt, hvad der kan ydes”.

Det er korrekt, dog forvaltes og fortolkes loven forskelligt af de enkelte medarbejdere, som tidligere nævnt.

Det kunne være interessant såfremt der i noten var medtaget antallet af borgere, der modtager Merudgifter i kraft af deres syge barn. At budgettet ikke har været fuldt anvendt de seneste år er ikke noget, som man kan forholde sig til, når der ikke oplyses afslag, igangværende sager eller antallet af modtagere.

Det er ikke god forvaltningsskik kun at oplyse det halve af fakta, når det er områder, som kræver specialviden og det kan ikke forventes, at den almindelige borger i kommunen har den viden.

 

Kørsel til læge og speciallæge

Byrådet ønsker at pålægge netværk og familie transporten af syge, ældre, handicappet mv.

Dette kan betyde, at borger bliver nødt til at tage offentlig transportmiddel, hvilket igen kan betyde, at det ikke kan lade sig gøre – måske er der langt til bussen eller borger har brug for rollator – og borger vælger derfor at blive hjemme, hvilket kan ende med indlæggelse, plejehjemsophold, genoptræning mv.

Det er bekymrende, at Byrådet ønsker at besværliggøre borgernes mulighed for at benytte sygehusvæsnet, som alle har været med til at betale til.

 

Reducere serviceniveau for borgere henvist til CKU

I noten nævnes ikke nogle konkrete tilbud, som Byrådet mener disse borgere skal benytte sig af i stedet. Jeg finder det svært at tro, at det som senhjerneskadet vil være muligt at benytte sig af aftenskole tilbud, hvor det ikke vil være muligt at give den støtte, borger har brug for.

Forringelsen af livskvaliteten for den nævnte gruppe er tydelig og det er arbejdsbyrden i visiteringen også samt antallet af klager.

Hvordan vil Byrådet sikre, at der i kommunen vil være relevante tilbud til en så udfordret gruppe af borgere?

 

Klippekort på botilbud

Der laves forskelsbehandling i kommunen, når borgere på botilbud ikke har mulighed for klippekort på lige fod med andre, der modtager hjemmehjælp/personlig pleje ugentlig uanset om de bor selv eller på plejehjem.

Det kan betyde for kommunen, at nogle af disse borgere skal have ledsagerordning.

En ting det betyder er, at livskvalitet er ikke noget borgere på botilbud har krav på.

Det er svært at se, hvor det gode liv er for borgere på botilbud?

Klippekortsordningen blev forlænget, og det er ikke god skik at sætte en gruppe borgere ud af samfundet, blot fordi de ikke kan udtrykke deres utilfredshed ved at lave en skriftlig klage.

 

Revisitation til ”let adgang til lettere støtte”

”Det vil for nogle borgere betyde en serviceforringelse… ” … ”når de er i stand til det”…. ”borgerne kan fortsat tilbydes støtte…”

Det bør være et valg for den enkelt borger, hvorvidt den ønsker støtte i hjemmet og i det mindste bør der være en overgang med f.eks. én gang pr. uge, én gang pr. måned, hvor borger følges, hvorvidt det fungerer eller ej.

Det er et skråplan at melde ud, at 25% af borgerne vil få få timers støtte, det vil sige, at det ikke bliver noget valg for dem, selv om der i noten står, at borgerne fortsat kan tilbydes støtte. Det er forudbestemt, at kun 25% kan få støtte.

Vil det være realistisk, at borgere med psykisk skrøbelighed vil benytte grupper, når de rammes af ensomhed. Og vil der være et tilbud i nærheden, som de kan benytte og er relevant? Der skal i højere grad laves gruppeaktiviteter på værestederne, men er der ressourcer til det? Og er værestederne indstillet på det?

For mig at se skubber man en meget svag gruppe ud på egen hånd. En gruppe der i forvejen har svært ved dagligdagen, at motivere sig selv og i mange tilfælde være sammen med andre/fremmede.

 

Revisitation af pædagogisk støtte efter §85 og nedsættelse af serviceniveauet

Lovgrundlaget er stadig: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Byrådet sender udfordringen videre til værestederne, men det er Byrådets ansvar og forpligtigelse at tilbyde borger hjælp, enten via egen tilbud i kommunen, via andre kommuner eller eksterne leverandører.

Byrådet pålægger Handicap at udføre revisitation på alle borgere, der modtager pædagogisk støtte efter §85 (uden at bo i et botilbud), mon det allerede – som med de 25% – er besluttet, hvor mange borgere der forsat kan modtage støtten?

 

Besparelse på dækning af merudgifter som følge af nedsat funktionsevne

Det er klart, at budgettet ikke har været fuld brugt de seneste år, da Handicap ikke overholder sin oplysningspligt og der er en accept af Byrådet til at sager kan få lov at køre i flere år på trods af, at de ofte er velbelyste og der er principafgørelser at arbejde ud fra.

Når kommunen de kommende år får flere sager på området og skal dække flere merudgifter – hvad vil Byrådet så gøre?

Her kunne det også være relevant viden at oplyse, hvor mange borgere der modtager Merudgifter og hvor mange sager der er i gang.

 

Kvalitetsløft af ældreområdet gennem øget nærledelse

Det er svært at se, hvordan flere ledere skulle kunne lave et kvalitetsløft af ældreområdet. Flere ledere giver flere møder og næppe mindre sygdom.

Det er især planlægning, der giver hjemmeplejen og hjemmesygeplejersker udfordringer. Der kan godt komme to sygeplejersker ud til den samme borger med få timers mellemrum og udføre nogle ting, som én person kunne have gjort. Det er ikke effektivt, det frustrere i forvejen presset og syge borgere og det må være frustrrende for medarbejderne, at de fremstår som amatører.

Det er bekymrende, at Byrådet ser, at fire ekstra ledere giver bedre frontpersonale og højrere kvalitet af arbejdet. Mon ikke det var bedre at ansætte kvalificeret ledere og mere frontpersonale/og eller efteruddanne de sygeplejersker kommunen sender ud, således der ikke skal ringes efter hjælp fra ande for at tage en kemopumpe af en borger?

 

Sundhedsfaglig rådgivning

Når der skal ydes mundlig lægekonsulentbistand inden for sundhedsfaglig rådgivning er spørgsmålet om, hvordan det stiller borger i form af dokumentation og retssikkerhed?

Bliver der mere journalskrivning for sagsbehandler, bliver samtalerne optaget og gemt, hvordan skal dokumentationen foregå og hvordan modtager borger den information?

 

19. august 2021

Jette Veggerby

 

Du kan se høringsmaterialet HER.